Den 23. september i New York mødes verdensledere til det første "FN-topmøde om universel sygesikring", nogensinde, hvor de har til hensigt at vedtage en erklæring, der sætter ambitiøse mål for at forbedre global sundhed. Det seneste udkast til erklæringen identificerer trin til at tackle de reelle barrierer mellem patienter og de behandlinger, de har brug for. Den understreger også behovet for, at regeringer sikrer passende og bæredygtig finansiering til deres borgeres sundhedspleje, og bekræfter endnu engang betydningen af forskning i den private sektor for at opnå universel sygesikring.
Hvorfor er FN-topmødet om universel sygesikring vigtigt? I dag har mere end halvdelen af verdens befolkning ikke adgang til selv de mest basale og nødvendige sundhedsydelser. Dette møde er en mulighed for at sætte mål for at hjælpe mere end en milliard mennesker med uopfyldte sundhedsbehov.
Under forhandlingerne om den politiske erklæring til FN-topmødet havde delegationerne behørigt fokus på de mest presserende barrierer mellem patienter og sundhedspleje – såsom utilstrækkelig sundhedsfinansiering, svage sundhedsplejesystemer, dårlig sundhedsinfrastruktur og utilstrækkelig primærpleje.
Et nærmere kig på indvirkningen af disse barrierer afslører behovet for løsninger. Tag infrastruktur, for eksempel. En Verdensbankundersøgelse af seks afrikanske lande syd for Sahara konstaterede, at 148 millioner mennesker ikke har adgang til vejnet. I nogle mindre udviklede områder i Asien mangler 46 procent af befolkningen adgang til alle veje i selv "rimelig tilstand".
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår endvidere, at 25-50 procent af kritiske vacciner hvert år aldrig når frem til patienter på grund af dårlige eller utilstrækkelige forsyningskæder. Og ifølge de seneste prognoser vil der inden 2030 være en mangel på 18 millioner uddannede sundhedsfagfolk – et svimlende antal i betragtning af, at forskning har konstateret, at 63 procent af børnedødsfald i nogle områder kunne forhindres gennem bedre adgang til uddannede primære sundhedsfagfolk.
For at det internationale samfund kan opnå meningsfulde fremskridt hen imod realisering af universel sygesikring, skal løsning af disse forhindringer være et centralt emne i samtalen. Og regeringer er nødt til at finde bedre og mere bæredygtige måder at overvinde dem på og investere i deres borgeres sundhed.
Den politiske erklæring, som skal vedtages på FN-topmødet, understreger disse temaer på passende vis. For eksempel forpligter den lande til at forfølge "effektive sundhedsfinansieringspolitikker...for at imødekomme uopfyldte behov og fjerne økonomiske barrierer for adgang til sikre, effektive, økonomisk overkommelige og nødvendige sundhedsydelser, lægemidler, vacciner, diagnostik og sundhedsteknologier af høj kvalitet..." Den lover også at "udvide leveringen af og prioritere primær sundhedspleje som en hjørnesten i et bæredygtigt, menneskeorienteret, samfundsbaseret og integreret sundhedssystem og grundlaget for at opnå universel sygesikring..."
I hele dokumentet understreger erklæringen den vitale rolle, som den private sektor – samt den forskning og udvikling, der føres an af den private sektor – har med hensyn til at hjælpe med at opnå universel sygesikring. Den anerkender for eksempel behovet for "partnerskaber med den private sektor" og opfordrer til "at opbygge konstruktivt engagement og et stærkere partnerskab med relevante interessenter, herunder industrier, [og] den private sektor..." I et nøgleafsnit henviser erklæringen også til den "vigtige rolle, som den private sektor har spillet i forskning og udvikling af innovative lægemidler."
Desværre var der forslag om at bruge denne erklæring til at undergrave de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er incitamentet bag opdagelsen af mere effektive måder at behandle sygdomme på. I sidste ende blev alle lande enige om at medtage sprog, der anerkender "behovet for passende incitamenter i udviklingen af nye sundhedsprodukter". Dette afspejler indsigten om, at sundhedsinnovation er vigtig for at opnå universel sygesikring.
Denne erklæring er kun begyndelsen. Det er et kæmpe mål at sikre, at verdens befolkning har adgang til universel sygesikring – og forhindringerne er komplekse. Med ægte engagement fra alle internationale interessenter kan vi finde kollaborative og bæredygtige løsninger for at opnå universel sygesikring inden 2030. Ledere på denne måneds FN-topmøde må ikke spilde denne mulighed – milliarder af menneskers sundhed rundt omkring i verden afhænger af det.
